Skolens dagligdag specialtilbud
Skolens dagligdag handler både om undervisning i SSF, og om planlægning og tilrettelæggelse af mono- og tværfaglig undervisning der lever op til de faglige mål og tilgange for SSF. Men det handler også om alt det, der opstår som spørgsmål og situationer i hverdagen i relation til trivsel, sundhed, krop, køn og seksualitet, og som derfor ikke kan planlægges. Sidstnævnte kalder vi uformelle læringssituationer, og det fylder meget på mange specialskoler.
Undervisningen
SSF er et obligatorisk, timeløst emne. Det betyder, at undervisning i SSF både tilrettelægges som forløb, hvor målene for SSF er det primære fokus, og at SSF integreres i skolens skemalagte fag. Det vil typisk være i forbindelse med tværfaglige projektforløb, temauger og særlige emnedage, at SSF-målene vil blive bragt i spil som selvstændigt afsæt for planlægning af undervisning. SSF-forløbene skal koordineres med arbejdet med SSF i fagene, så de to tilgange sammen understøtter det samlede arbejde med kompetencemålene for SSF. Dette kræver samarbejde om SSF i både klasse- og fagteams.
Kriterier og redskaber
Det er væsentligt, at teamet omkring en klasse eller en årgang samarbejder systematisk om planlægning og gennemførelse af undervisningen i SSF. Teamsamarbejdet skal både understøtte fælles koordinering af undervisningen og kvalificering af praksis. Det er også væsentligt at SSF er et tema, når I skal planlægge undervisning i fagene og samarbejde på tværs af fag om SSF, så I kan inspirere hinanden og have et fælles afsæt for undervisningen.
Redskaber
Målene og den faglige tilgang til SSF inspirerer til særlige forløb, hvor eleverne arbejder med viden, tematikker og dilemmaer, der har betydning for elevernes sundhed og trivsel. Når I planlægger SSF forløb, er det væsentlig, at I har blik for, at både det faglige indhold og den faglige tilgang er forankret i Fælles Mål for SSF samtidig med at det er afstemt med de behov, ønsker og udfordringer der er i klassen eller på årgangen.
Redskaber
I SSF-faghæftets undervisningsvejledning fremgår det, hvordan undervisning i en lang række af skolens fag tilbyder fagligt indhold, fagsprog og arbejdsformer, som potentielt medvirker til at arbejde henimod SSF’s mål om at udvikle elevernes kompetence til at fremme sundhed og trivsel.
Uformel læring
Uformelle eller spontane læringssituationer er alt det, som ikke kan planlægges, men som udspringer af spørgsmål, situationer og nysgerrighed hos eleverne. Det er vigtigt, at du som lærer eller pædagog er opmærksom på at håndtere disse situationer, og at du også oplever at være klædt på til det. Det er vigtigt at afklare i forhold til den konkrete situation og elev, om læringssituationen skal tilrettelægges som et tema med hele klassen, i samtaler med en mindre gruppe af elever, som det er relevant for, eller i samtaler med en enkelte elev.
Kriterier og redskaber
Der kan opstå situationer eller være spørgsmål, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at have gruppesamtaler eller undervisning med en hel klasse. Det kan være, at en elev har meget specifikke behov, som det kan være sårbart at tage op i et fælles rum. Det kan fx være grænseoverskridende adfærd, kønsdysfori, spørgsmål om intime relationer og kærester, seksuel sundhed, viden i relation til en funktionsnedsættelse m.v. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at I kan tilbyde en-til-en samtaler som støtte til eleven. Det er ikke sikkert, at du selv eller dit team har den fornødne viden eller kompetence til at have samtalerne, og det kan være nødvendigt med støtte fra en specialiseret ressourceperson som fx skolens SSF-tovholder eller en ekstern seksualvejleder. Det er vigtigt, at eleven er involveret i planlægningen, så det bliver tilrettelagt med udgangspunkt i dennes behov og ønsker.
Redskaber
på vej
Der kan være en gruppe af elever, som har tilsvarende behov eller udfordringer, og som derfor kan have glæde af et forløb i en mindre gruppe. Det er ikke sikkert, at du selv eller dit team har den fornødne viden eller kompetence til at have forløbet, og det kan være nødvendigt med støtte fra en mere specialiseret ressourceperson som fx skolens SSF-tovholder eller en ekstern seksualvejleder. Det er vigtigt, at eleverne involveres i planlægningen, så det bliver tilrettelagt med udgangspunkt i deres behov og ønsker. Det skal også afklares i samråd med ledelsen om og hvordan elevernes forældre eller primære omsorgspersoner eventuelt skal involveres i forløbet.
Redskaber
på vej
Det kan være grænseoverskridende for nogle forældre og fagpersoner at tale om køn, krop og seksualitet, og det er derfor vigtigt, at I tager initiativet til disse samtaler, når det er nødvendigt. Hvis I skal støtte eleverne bedst muligt i forhold til de behov, spørgsmål og situationer, der kan opstå, så kræver det ofte, at de voksne der er tæt på eleven, bliver involveret. Det er også vigtigt, at dette sker i samarbejde med eleven og i overensstemmelse med eleven behov og ønsker.
