Organisering og kompetencer specialtilbud

header-stripes-illustration

Organisering og kompetencer handler om, hvordan skolens organisering understøtter tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde og personalets muligheder for at tilrettelægge og gennemføre planlagt undervisning i SSF og få faglig sparring om uformelle læringssituationer i hverdagen. Det handler også om at sikre de nødvendige kompetencer i SSF, samt hvordan elever og forældre kan inddrages i udviklingen af SSF på skolen, i klassen og i relation til den enkelte elev.

Elever og forældre

Det er vigtigt, at I involverer både elever og forældre i at tilrettelægge SSF: på skolen, i klassen og for den enkelte elev. På skolen er det elevrådets opgave er at varetage elevernes interesser, og hvis der ikke er et fungerende elevråd på skolen, kan der nedsættes en gruppe af elever, som bliver involveret i arbejdet med SSF. Det er skolelederens ansvar at understøtte elevrådet i at få indflydelse på skoledagen og skolens udvikling, og derfor også skolelederens opgave at inddrage jeres elevråd i, hvordan SSF-undervisningen på skolen kan organiseres og kvalificeres. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for skolens virksomhed og kan i den forbindelse fx udvikle et princip for organiseringen af SSF i samarbejde med skolens ledelse. I klassen kan forældre og elever involveres ved at undersøge i klassen og på forældremøder, hvad de har af behov, ønsker og udfordringer i klassen. Individuelle behov, ønsker og udfordringer undersøges i samtaler med eleven og forældrene.

Kriterier og redskaber

Inddragelse af elevrådets perspektiver på, hvordan undervisningen i SSF kan forbedres, er med til at styrke elevernes stemme i organiseringen af SSF. Når I planlægger, hvordan SSF skal organiseres og tilrettelægges, er det derfor væsentlig at tage elevrådet med på råd. Det er også vigtigt, at I systematisk inddrager eleverne i klassen og den enkelte elev i at undersøge, hvad der er af behov, ønsker og udfordringer i relation til sundhed, trivsel, køn, krop og seksualitet.

Redskaber

Undersøgelse af elevernes perspektiv på SSF

Forældrene har også en vigtig stemme i forhold til organisering og tilrettelæggelse af SSF. Når I planlægger, hvordan SSF skal organiseres og tilrettelægges, er det derfor væsentlig at tage forældrebestyrelsen med på råd. Det er også vigtigt, at I inddrager forældrene i at undersøge, hvad der er af behov, ønsker og udfordringer i relation til sundhed, trivsel, køn, krop og seksualitet for klassen og for den enkelte elev.

Redskaber

Dialogkort til skole-hjem-samarbejdet

Elevernes perspektiver på den gode, vedkommende undervisning i SSF er afgørende for deres oplevelse af meningsfuldhed og motivation og dermed deres faglige udbytte af undervisningen. I kan derfor inddrage elevernes stemme sammen med jeres egne perspektiver, når I skal planlægge faglige og tværfaglige forløb i SSF.

Redskaber

Inspiration til
undervisning i SSF

Det er skolelederens ansvar at skabe rammer for SSF i undervisningen og i skolens hverdag og sikre de kompetencer, der skal til. Ledelsens prioritering er en afgørende faktor for, om der gennemføres undervisning i SSF, og om det pædagogiske personale er klædt på til at håndtere de behov og udfordringer, der kan opstå. Der er en række ressourcer, man som leder kan inddrage for at styrke SSF på skolen, fx sundhedsplejen, elevrådet, medarbejdere med særlige kompetencer inden for feltet, seksualvejledere og andre eksterne aktører.

Kriterier og redskaber

Retningslinjerne hænger sammen med, om der er udarbejdet en strategi for SSF, hvori retningslinjerne fremgår. Det kan fx være retningslinjer for en SSF-tovholder, kompetenceudvikling, involvering af elever og forældre i organisering af SSF og forebyggelse og håndtering af nedgørende og/eller grænseoverskridende sprog og adfærd. Det er også vigtigt, at der er retningslinjer for undervisning og vejledning om køn, krop og seksualitet på hvert klassetrin.

Redskaber

Nedgørende sprog – fra håndtering til undervisning

Det er en afgørende faktor for en succesfuld undervisning i SSF, at der er en eller flere personer, der har en tovholderfunktion for SSF på skolen. Tovholderens opgave kan bl.a. bestå i at rådgive og vejlede og sparre med kolleger, når der er situationer, der skal håndteres i relation til krop, køn og seksualitet. Tovholderen kan også støtte ledelsen i at skabe rammer for undervisningen i SSF, og i at involvere elever og forældre i organiseringen af SSF.

Redskaber

Rollebeskrivelse
SSF-tovholder

Det er ledelsens opgave at støtte, at der både gennemføres forløb med udgangspunkt i målene for SSF og faglige forløb i de enkelte fag, hvor man inddrager emner og tilgange fra SSF. Det er derfor ledelsen, eller en tovholder der er udpeget af ledelsen, der skal sørge for at sætte SSF på dagsordenen samt følge op på om SSF løftes i tilstrækkelig grad på alle klassetrin.

Redskaber

Planlægning af SSF i klasse- eller årgangsteams

Det pædagogiske personale har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre undervisning i SSF, og håndtere de uformelle læringssituationer, der opstår løbende. Det er også det pædagogiske personales ansvar at inddrage forældrene og eleverne i skolens arbejde med SSF.

I SSF-faghæftets undervisningsvejledning bliver det beskrevet, hvordan undervisningen i SSF tilrettelægges som en vekselvirkning mellem planlagte og mere spontane forløb. I jeres arbejde med organisering og kompetencer i relation til SSF er det derfor vigtigt, at I har blik for både det planlagte og de muligheder, som spontane undervisningssituationer giver.

Kriterier og redskaber

Det pædagogiske personales faglighed og kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre undervisning i SSF samt indgå i dialoger om køn, krop og seksualitet er centrale for kvaliteten af undervisningen. Derfor er fokus på jeres kompetencer en vigtig del af jeres arbejde med at organisere og kvalificere undervisningen i SSF.

Redskaber

Inspiration til
undervisning i SSF

Med sit fokus på køn, krop, seksualitet, sundhed og trivsel har undervisningen i SSF en tæt forbindelse til tematikker, som fylder i mange elevers liv. I en skolehverdag på en specialskole opstår der ofte spontane læringssituationer, der er drevet af elevernes undren, interesse, spørgsmål og handlinger. Disse situationer har et særligt læringspotentiale, hvis I som undervisere har blik for at rammesætte og give plads til den spontane undervisning og vejledning. Nogle gange kan det være situationer eller spørgsmål, som I ikke er klædt fagligt på til at håndtere. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at I får støtte fra skolens tovholder eller en anden ressourceperson som fx en seksualvejleder.

Redskaber

Hvordan håndterer vi nedgørende sprog og handlinger

Et inddragende skole-hjem-samarbejde kan understøtte arbejdet med at fremme elevernes læring om sundhed, trivsel, køn, krop og seksualitet. Det er skolens og teamets opgave at inddrage forældrene med et professionelt blik for, at der blandt forældrene kan være mange forskellige normer for, hvordan man taler om temaerne i SSF. Det betyder også, at man I som pædagogisk personale skal have et særligt blik for, hvordan I kan skabe en tryg dialog om SSF med og blandt elevernes forældre eller primære omsorgspersoner.

 Redskaber

Dialogkort til skole-hjem-samarbejdet

Ressourcepersoner

Skolens sundhedsplejerske er en værdifuld ressource både i selve SSF-undervisningen og i at pege på, hvilke spørgsmål og problemstillinger i relation til sundhed, trivsel, krop, køn og seksualitet, der fylder i elevgruppen. Derfor er det vigtigt, at skolen har et tæt samarbejde med skolesundhedsplejen og at medarbejderne på skolen ved, hvordan de kan bruge sundhedsplejerskens kompetencer både i og uden for undervisningen. Det kan også være givtigt og nødvendigt at bringe andre ressourcepersoner ind i relation til SSF. Det kan fx være eksterne undervisere, eller det kan være seksualvejledere, der har en-til-en samtaler med elever, der har særlige behov eller udfordringer i relation til køn, krop og seksualitet.

Kriterier og redskaber

Skoler der arbejder systematisk med samarbejdet mellem skole og sundhedsplejersker, tænker i højere grad sundhedsplejersken ind i sundheds- og trivselsarbejdet, og øger dermed mulighederne for at trække på de særlige kompetencer sundhedsplejersken har. Derfor kan det være en god idé at have en fast struktur for samarbejdet. Det er skolelederens ansvar at invitere sundhedsplejersken ind.

Redskaber

Dagsorden til årligt møde med skolelederen

Dagsorden til årligt møde med skolelederen – skrivbar

Sundhedsplejersken kan udover at tilbyde konkret undervisning i fx pubertet, hygiejne og seksuel sundhed, også være en sparringspartner for det pædagogiske personale. I udfordringer vedrørende køn, krop og seksualitet har sundhedsplejersken nemlig en værdifuld sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk viden, som kan fungere som supplement til lærere og pædagogers faglighed.

Redskaber

Skolesundhedsplejerskens opgaver og rammer på skolen

Eksterne ressourcepersoner som fx seksualvejledere er vigtige ressourcer i forhold til spørgsmål, som I selv mangler viden eller værktøjer til, fx kønsdysfori og transkønnethed, særlige hjælpemidler, adfærdsmønstre som volder problemer for eleven eller andre elever, grænseoverskridende adfærd og overgreb m.v. Seksualvejledere kan også have en-til-en samtaler med elever og/eller forældre om sådanne spørgsmål.

Redskaber

på vej

Mine favoritter

Online Kommunikation

Målgruppe

Fag

Type

Tema

Del favoritter på mail

Tag dine favoritter med dig. Send dine favoritmaterialer til din mail eller en kollega.

Med døden til følge af Lars Daneskov

Tema: Familieliv, identitet, relationer og følelser
Målgruppe: Mellemtrin og udskoling

Den døde drengs værelse ligger på første sal for enden ad gangen. Når Liva har venner på besøg, er det altid det, de vil se.

Det var der, hendes storebror Victor boede, og bag den lukkede dør ser værelset stadig ud nøjagtig, som det gjorde den dag, han døde for tre år siden. Lige indtil Liva opdager, at nogen har ligget i den redte seng, og Victor samtidig forsvinder fra sit eget klassefoto fra dengang. Victor er ikke blandt dem længere. Men måske er det lige præcis, hvad han er.

Med døden til følge er en gysende fortælling om sorg og savn og om forpligtelsen til at leve videre, også når andre dør.

Forlaget Gutkind

Introfilm

Guide til siden