Køn

Temaartikel
header-stripes-illustration
Overvej inden læsning
Spørgsmål
Hvordan kan man forstå køn på forskellige måder?
Spørgsmål
Hvordan kommer kønsroller til udtryk i skolen?
Spørgsmål
Hvad er kønsnormer?
Previous slide
Next slide

Intro

Det danske samfund er gennemsyret af fokus på køn og kønsnormer, og som lærer og pædagog kan man derfor ikke undgå at forholde sig til køn. 

Den korte biologiske historie om, hvordan køn bliver til, er, at et foster udvikler sig i hunlig eller hanlig retning, og når barnet bliver født, tildeler vi det et køn som enten pige eller dreng. Det tildelte køn følger barnet, og har stor betydning for dets efterfølgende liv. Det får et pige- eller drengenavn, iklædes pige- eller drengetøj, bliver givet ting i pige- eller drengefarver, pige- eller drengelegetøj m.v. Kønnet har betydning for, hvordan vi vælger at opdrage, trøste og tale med og til barnet, og hvilke forventninger vi har til barnets udseende og adfærd, valg af interesser, legekammerater og eventuelle kærester. Utallige undersøgelser viser endog, at der er forskel på, hvordan vi både aflæser og møder et pige- og et drengebarn, fra de er helt små. På den måde bliver biologiske kendetegn til et socialt køn.

 

Kønsroller

Kønsroller henviser til den måde, vi forventes at agere som køn. Lidt karikeret sat op forventes piger fx at være mere stille, ydmyge, små, fine, arbejdsomme og dydige end drenge, som omvendt forventes at være mere larmende, aktive, vilde, rodede og seksuelle end piger. Begrebet ”kønsroller” betyder, at vi socialiseres ind i rollen som enten pige eller dreng. Men det særlige ved kønsroller er, at vi oftest ikke er bevidste om, at det er en rolle. Vi tænker ikke over det, men har en tendens til at betragte det som udtryk for natur, biologi eller bevidste livsvalg. 

I mange sammenhænge bliver vi belønnet og anerkendt for at agere og se ud i overensstemmelse med vores kønsrolle, og vi bliver mødt med bekymring eller direkte uvilje, hvis vi agerer i modsætning til det forventede. Hvis en dreng fx er lille, fin, arbejdsom og dydig, ”risikerer” han at blive anset som feminin eller ”bøsset”, hvilket vil blive opfattet som negativt i de fleste sammenhænge. Kønsroller har altså stor betydning for de muligheder og begrænsninger, vi har som mennesker.

 

Kønsnormer

Kønsnormerne er med til at udstikke rammerne for, hvad vi kan og ikke kan i forhold til køn. Man kan sige, at der er to sæt kønsnormer, som er vigtige at være opmærksom på. 

Det ene er antagelsen om, at ens sociale køn ”passer til” det biologiske køn. Fx antagelsen om, at når man biologisk set er pige, så er man stille, dydig, omsorgsfuld etc. Det er dette normsæt, der ligger bag de ovenfor omtalte kønsroller.

Det andet er antagelsen om, at ens kønsidentitet ”passer til” det biologiske køn. Det er denne antagelse, der gør, at man fx kønsbestemmer et barn som han eller hun ud fra de kønsorganer, som barnet har. Dette sæt af kønsnormer kaldes også ”det binære kønssystem” eller ”to-kønssystemet.”

 

At bryde med normerne

Der er en tendens til, at vi ikke opdager normerne, så længe vi ikke bryder med dem. Populært sagt opdager fisken ikke vandet, den svømmer bare i det. Men vi mærker normen, når vi selv, eller en der er tæt på os, bryder med den. Hvis vi fx får en søn eller datter, der ikke opfører sig i overensstemmelse med de maskuline og feminine kønsnormer, eller hvis vi får et barn, der oplever sig som et andet køn end det, det har fået tildelt ved fødslen.

 

Transkønnede børn 

Allerede fra 3-5-års alderen har mange børn en klar fornemmelse af, hvem de er – og ikke er. Dette gælder også i forhold til køn. Vores opgave som voksne er at støtte barnet og anerkende det køn, som barnet har og ønsker at have. Det er en vigtig pointe, at dette ikke har noget at gøre med hverken hormonbehandlinger eller kirurgiske indgreb, selvom det nogle gange bliver sammenblandet i offentlige debatter. Det handler ganske enkelt om, at vi kalder barnet ved det navn, og bruger det pronomen, som barnet selv foretrækker. Også selvom barnet måske på et senere tidspunkt gerne vil lave det om igen. Her er det også vigtigt at inddrage barnets voksne.

 

Pronomener

Et pronomen er en betegnelse for en persons køn, når vi omtaler det i 3. person. I Danmark bruger vi typisk han og hun, hvilket er i overensstemmelse med det binære kønssystem. Flere og flere, særligt unge, ønsker imidlertid andre pronominer, fordi de ikke kan se sig selv inden for det binære kønssystem. Andre pronominer kan være hen, den eller de. 

Pronomenet er kun aktuelt, når man taler om en person, ikke når man taler med en person – så bruger man “du”, uanset hvilket pronomen personen foretrækker. 

Spørgsmål til refleksion
.
Klik her
Spørgsmål
Overvej, hvilke antagelser om og forventninger til der er ift. henholdsvis pigers og drenges seksuelle adfærd, liv og præferencer. Hvordan er de ens, og hvordan er de forskellige? Hvordan kommer dine antagelser og forventninger til udtryk i seksualundervisningen?
Spørgsmål
Overvej, hvilke kønnede praksisser og sprogbrug, der er på din skole. Og hvad I kan gøre for at ændre på det.
Spørgsmål
Er det praksis på jeres skole at lave kønsopdelt undervisning, kønsopdelte fødselsdage, arrangementer m.m. Hvad kan I gøre for de elever, der evt. kommer i klemme i det?
Previous slide
Next slide

Til videre læsning og inspiration

Hvorfor og hvordan køn er et fælles, fagligt og didaktisk anliggende I: Unge pædagoger, Tema: Køn og pædagogik (s. 53-58). Dobel, E. M., & Vittrup, B. (marts 2019)

Upassende Opførsel. Lodahl, Mads Ananda, Solidaritet (2018)

Normkritisk seksualundervisning. I: Roien, Graugaard og Simovska (red.): Seksualitet, skole og samfund. Kritiske perspektiver på seksualundervisning. Gundersen, Mette de la Motte og Roien, Line Anne, Hans Reitzels Forlag (2018)

Han, hun, hen – opdrag til ligestilling og mangfoldighed. Nørgaard, Cecilie, Gyldendal (2021)

Normkritik i pædagogisk praksis. Madsen, Karen Liebing m.fl., Hans Reitzels Forlag (2022)

 

Materialer og hjemmesider

Analysenotat om henvendelser til Børnetelefonen omhandlende kønsidentitet og seksuel orientering, Børns Vilkår (2021) 

Undervisningsministeriets materialer og ressourcer til at arbejde med LGBTI+ i skolen, EMU  

LGBT Danmarks undervisningstilbud og undervisningsmaterialer 

Ordbog over de vigtigste begreber og betegnelser, som bruges om og af LGBTQIA+ personer, LGBT+ Danmark.  

Normkritisk undervisningstilbud til folkeskoleelever og fagpersonale

Normstormerne Undervisning i køn, krop, sex og seksualitet

Sex & Samfund Bryt: et normkritisk materiale 





Mine favoritter

Online Kommunikation

Målgruppe

Fag

Type

Tema

Del favoritter på mail

Tag dine favoritter med dig. Send dine favoritmaterialer til din mail eller en kollega.

Med døden til følge af Lars Daneskov

Tema: Familieliv, identitet, relationer og følelser
Målgruppe: Mellemtrin og udskoling

Den døde drengs værelse ligger på første sal for enden ad gangen. Når Liva har venner på besøg, er det altid det, de vil se.

Det var der, hendes storebror Victor boede, og bag den lukkede dør ser værelset stadig ud nøjagtig, som det gjorde den dag, han døde for tre år siden. Lige indtil Liva opdager, at nogen har ligget i den redte seng, og Victor samtidig forsvinder fra sit eget klassefoto fra dengang. Victor er ikke blandt dem længere. Men måske er det lige præcis, hvad han er.

Med døden til følge er en gysende fortælling om sorg og savn og om forpligtelsen til at leve videre, også når andre dør.

Forlaget Gutkind

Introfilm

Guide til siden