Intro

Når man ser, hvad børn og unge spørger om på anonyme rådgivninger vedrørende sex, køn, krop og  seksualitet, så er det, der fylder allermest: Ser jeg forkert ud? Er jeg normal? Er jeg god nok? Særligt unge i puberteten er i fuld gang med at afsøge, hvem og hvordan de er, og hvad de kan være, og det afføder naturligt mange spørgsmål og usikkerheder. Her kan seksualundervisningen have en vigtig funktion ved at vise og signalere i både ord og billeder, at der er lige så mange forskelligheder i sex, køn, krop og seksualitet, som der er mennesker. Og at alle disse måder er lige gode og rigtige. Men for at seksualundervisningen kan have den funktion, kræver det, at vi som undervisere er opmærksomme på, hvordan vi kan vise og arbejde med mangfoldighed, uden at der er elever, der føler sig udstillet eller positioneres som anderledes.  

Normers betydning

En norm er en antagelse og forventning om, at vi er og ser ud på en bestemt måde i en bestemt sammenhæng. Det kan f.eks. være normen om, hvordan man opfører sig, når man spiser sammen eller er sammen i et klassefællesskab. I seksualundervisningen kan det være normen om, at man er heteroseksuel, bor i en kernefamilie, at man er på en bestemt måde som pige eller dreng, at man er tynd, at der kun er to køn m.v. Disse normer gør de elever, der følger normen til mere rigtige og ”normale” end dem, der ikke følger normen. Og dem der ikke følger normen, kommer nemt til at føle sig forkerte og anderledes. Hvis man f.eks. underviser i prævention med en antagelse om, at sex er noget, der foregår mellem en pige/kvinde og dreng/mand, så vil de elever, der ikke har sex på den måde blive ekskluderet og de vil ikke få den oplysning om prævention, som de har ret til og behov for. 

Normbevidst seksualundervisning

Det er typisk først, når man oplever at bryde med en norm, at man opdager den. Derfor vil vi alle sammen have blind-spots, men vi kan blive bedre til at få øje på dem ved at øve os. Tænk på engang hvor du startede i en ny klasse, på en ny arbejdsplads eller forening og skulle finde ud af, hvordan man der hilste på hinanden, talte sammen og så videre. Måske har du prøvet at føle, at du gjorde noget på en gal måde. 

Det normbevidste arbejde med at gøre undervisningen mere inkluderende begynder hos os selv, og jo mere vi øver os, jo bedre bliver vi til at få øje på normerne. Det giver mulighed for at  tilrettelægge undervisning og have samtaler med elever, hvor vi viser en større mangfoldighed i forhold til sex, seksualitet, krop, køn og familie, der gør, at flere elever kan se sig selv repræsenteret. 

Kønsnormer 

Selvom piger og drenges seksuelle adfærd i dag ligner hinanden, så er der stadig en lang række kønsnormer og kønnede forventninger, som er med til at udstikke rammerne for, hvad man kan ”tillade” sig som henholdsvis pige og dreng. Drenge der ikke lever op til maskulinitetsnormerne, risikerer f.eks. at blive stemplet som ”feminine” eller ”bøsser”, hvilket opfattes som nedsættende i de fleste sammenhænge. Og piger, der er ”for” udfarende i forhold til seksuel adfærd eller udseende og har flere skiftende partnere, risikerer at blive stemplet som ”billige” og ”ludere”, hvilket opfattes som nedsættende i de fleste sammenhænge. 

Derudover er der en generel kønsnorm om, at der kun findes to køn. Børn og unge der falder udenfor to-køns-systemet, og som f.eks. oplever sig selv som  non-binære eller transkønnede, vil i de fleste sammenhænge opleve, at der ikke er plads til dem. Dette gælder også i seksualundervisningen, når vi f.eks. gennemgår pigers og drenges pubertet og udvikling, pige- og drengeadfærd eller taler om forelskelse, sex og parforhold mellem ”de to køn”. 

Kropsidealer

Flere undersøgelser viser, at mange børn og unge oplever, at de ser forkerte ud. Ifølge en undersøgelse fra Børns Vilkår er mere end hver fjerde pige i 9. klasse og hver femte i 6. klasse i lav eller ingen grad er tilfredse med deres krop. Resultaterne er udtryk for, at der findes et perfekthedsideal blandt børn og unge, der i høj grad også gælder kroppen. Her er det formuleret af en pige på 14 år: 

”Jeg vejer 48,3 og vil gerne tabe mig, så jeg vejer ca. 40 kilo, jeg træner ik men spiser sundt og spiser ik så meget. Mine forældre siger at jeg ik må veje under 45 da jeg er 14… men jeg vil jo bare gerne være perfekt…” . 

Som svar anbefaler Børns Vilkår blandt andet, at man viser et mangfoldigt kropsbillede i skolens undervisningsmaterialer. Sex & Samfunds billedbaserede undervisningsmaterialer om kroppens mangfoldighed kan være en god inspiration, og findes på www.underviserportal.dk.