Grænser

Temaartikel
header-stripes-illustration
Overvej inden læsning
.
Spørgsmål
Hvor går dine grænser? Giver du hånd, eller giver du et kram, når du møder mennesker?
Spørgsmål
Har du talt med dine elever om den nye samtykkelov? Hvordan gik det?
Spørgsmål
Har du erfaringer med elever, der har været udsat for overgreb? Hvordan håndterede du situationen?
Tidligere
Næste

Intro

Grænser handler om mærke hvad man har lyst til og hvad man ikke har lyst til, og at sige til og fra i forhold til det. Dette gælder både i sexlivet og i livet i alle andre forhold og relationer i livet. Det kan f.eks.  handle om, hvor tæt man har lyst til at være på forskellige mennesker, hvem der må røre ved ens krop. og hvem der må give et kram. Vi har alle ret til at bestemme over vores egen krop og det skal vi også lære i skolen, hvor fællesskaberne lever og vi kan være sammen med hinanden. Grænser er et vigtigt tema for både børn, unge og voksne, og derfor noget som skal tages alvorligt og øves fra indskolingen og op.  

 

Fysiske såvel som digitale grænseoverskridelser

I Danmark fik vi i december 2020 en ny samtykkelov med henvisning til, at antallet af seksuelle overgreb ligger alarmerende højt. Ifølge tal fra det kriminalpræventive råd, var der gennemsnitligt 11.800 kvinder, der årligt blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i årene 2018-2020. Relevant er det også, at 38% af seksuelle overgreb sker af en nuværende eller tidligere partner. I langt de fleste tilfælde er det kvinder, det går ud over, i det kun 16% af ofrene mænd, mens 84% af ofrene er kvinder.

 

Alt for mange børn og unge har været udsat for uønskede seksuelle oplevelser. Det inkluderer flere forskellige former for grænseoverskridelser, krænkelser og overgreb af varierende karakter. Disse har ikke nødvendigvis involveret fysisk kontakt, men kan også være digitalt, hvor særligt unge bliver presset til at udlevere sig selv på webcam eller til at sende fotos af sig selv i seksuelle situationer under dække af at være en ung forelsket jævnaldrende.

 

6% af danskerne er i løbet af deres liv blevet tvunget til sex, mens yderligere 4% i løbet af deres liv er blevet forsøgt tvunget til sex. 16 % har oplevet at blive berørt på intime steder mod deres vilje, og mindst 12% har oplevet nedsættende seksuelle tilråb  på gaden. Dette er naturligvis ikke uden konsekvenser: Unge med tidlige, uønskede seksuelle erfaringer har ofte symptomer på generelt fysisk og psykosocial mistrivsel, ligesom oplevelser med overgreb er stærkt sammenhængende med udvikling af psykisk sygdom og mistrivsel senere i livet.  

 

Flirt er også leg med grænser

Grænser er flydende og de afhænger af relation og situation. I seksuelle situationer leger man netop med grænser. Når man f.eks. flirter, inviterer man til nærmere og mere intimt bekendtskab, og det er lidt grænseafprøvende i sig selv, fordi man ikke ved, hvordan den anden vil reagere. Flirten kan i nogle sammenhænge forstås som en seksuel “dans”, hvor det er kroppen og ikke ordene, der taler.  Dette kan skabe nogle forviklinger og misforståelser a la “hun gik for hurtigt frem” og “hun sagde ikke, at hun ikke ville”. Det er værd at tale med eleverne om indtaget af alkohol i forbindelse med fester og flirt. For når alkoholen virker så sløves opmærksomheden på de signaler fra andre og fra os selv. Vi får simpelthen sværere ved at opdage tegnene på lyst og ulyst.

 

Hvordan lærer man at sætte grænser

Samtykke handler om at udtrykke, at man er enige om noget. Man kan udtrykke, at man har lyst verbalt eller med kropssprog.  Man kan fx sige “ja, jeg har lyst” eller “mmm, det føles dejligt”.  Man kan også vise det med sit blik, smil eller grin eller ved den måde man bevæger sin krop på. Der er flere forslag af samme slags på denne side fra sundhedsstyrelsen. 

I skolen skal vi allerede fra udskolingen lære børn og unge at: 1) Kende deres egne grænser og øvelse i at give udtryk for dem. 2) Aflæse og interessere sig for andres grænser og samtykke. Vi skal også lære dem: 3) At sige “nej”, hvis de kan mærke, at noget ikke er helt rart. 4) mærke egen lyst og respektfuldt række ud, hvis der er nogle, de gerne vil I kontakt med. Det kan f.eks. trænes gennem rollespil, så eleverne øver konkrete handlinger, og tilegner sig kropslige erfaringer med at sige til og fra. Dette er også for at lære de unge, hvordan de kan forebygge og hjælpe hinanden med at tackle det på en ordentlig og respektfuld måde, når grænseoverskridelserne sker.

Når grænserne er blevet overskredet

Både lærere, pædagoger og sundhedsplejersker har skærpet underretningspligt ved mistanke om overgreb i hjemmet eller andre steder. Ved mistanke kan man ty til kommunes beredskabsplan på området, for alle kommuner har retningslinjer for, hvordan man bør handle, når det handler om de 0-18 årige. Man skal også være forberedt på, at undervisning i temaer omkring krop, grænser og seksualitet potentielt kan sætte erkendelsesprocesser i gang hos børn og unge, der er eller har været udsat for fysiske krænkelser. Måske er det første gang, de oplever, at der er en voksne, der taler om den slags, og vil forsøge at åbne sig.

 

Der findes ingen entydige tegn på, at et barn er eller har været udsat for overgreb. Reaktionerne kan både vise sig som psykiske tegn eller ved speciel sprogbrug, grænseoverskridende adfærd eller små bemærkninger om noget barnet har oplevet eller set. Og nogle børn viser slet ikke tydelige tegn på, at de har været udsat for noget krænkende. I alle tilfælde er det væsentligt at inddrage professionelle, der kan hjælpe med at afgøre og evt. igangsætte den relevante hjælp til barnet. 

 

Det anbefales at inddrage de forskellige rådgivningstilbud i undervisningen, når det er relevant. Se nederst i artiklen.

Spørgsmål til refleksion
Klik her
Spørgsmål
Hvordan kan det være, at der er så høje tal for voldtægter og voldtægtsforsøg?
Spørgsmål
Hvordan kan eleverne lære at sætte grænser gennem SSF-undervisningen i skolen?
Spørgsmål
Hvilke fordele er der ved at være flere kolleger om undervisningen i grænser?
Tidligere
Næste

Til videre læsning og inspiration

 

  • Red Barnets site som formidler, underviser og hjælper hvis det handler om digitale krænkelser: www.Sletdet.dk
  • Red Barnets materiale til at arbejde med børne- og menneskerettigheder

https://redbarnet.dk/skole/boerns-rettigheder/staerke-sammen/

  • Sexlinien for unge: om rettigheder, overgreb og samtykke

https://www.sexlinien.dk/emneside-rettigheder-og-overgreb/samtykke



Rådgivning

Børnetelefonen er Børns Vilkårs rådgivning til børn og unge, hvor man kan få råd og vejledning i forhold til alle former for bekymringer og tanker. Man kan ringe anonymt og gratis til Børnetelefonen på 11 61 11, eller man kan benytte sig af Børnetelefonens brevkasse. Børnetelefonen tilbyder endvidere mulighed for at chatte med en voksen i BørneChatten og UngeChatten. www.bornetelefonen.dk.  

Cyberhus beskriver sig selv som et klubhus på nettet. Børn og unge kan skrive til en voksen og få rådgivning via brevkasse og chat – eksempelvis om håndtering af problemstillinger relateret til det digitale liv. www.cyberhus.dk  

“Etniskung” er en hjemmeside og anonym rådgivning til etniske unge. Drives af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre. hjemmeside og anonym rådgivning til etniske unge. Drives af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre. www.etniskung.dk  

Sabaah er en forening for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner med etnisk minoritetsbaggrund. Foreningen tilbyder bl.a. anonym telefonrådgivning. www.sabaah.dk  

www.privatsnak.dk Sex & Samfunds rådgivning til børn og unge i alderen 10-15 år om temaer som krop, pubertet, kærester, følelser, forelskelse og seksualitet. Privatsnak.dk tilbyder anonym rådgivning via chat, telefon og brevkasse www.privatsnak.dk  

Sexlinien for Unge er Danmarks ældste og største informations- og rådgivningsportal om sex, køn, prævention, følelser, seksualitet, kærlighed, seksuelle rettigheder, krop og sexsygdomme for unge mellem 12 og 25 år. Via telefon, brevkasse og chat tilbydes anonym rådgivning. www.sexlinien.dk  

Ungdomstelefonen er LGBT-Danmarks anonyme rådgivning for unge og pårørende. www.ungdomstelefonen.dk 



Mine favoritter

Online Kommunikation

Målgruppe

Fag

Type

Tema

Del favoritter på mail

Tag dine favoritter med dig. Send dine favoritmaterialer til din mail eller en kollega.

Med døden til følge af Lars Daneskov

Tema: Familieliv, identitet, relationer og følelser
Målgruppe: Mellemtrin og udskoling

Den døde drengs værelse ligger på første sal for enden ad gangen. Når Liva har venner på besøg, er det altid det, de vil se.

Det var der, hendes storebror Victor boede, og bag den lukkede dør ser værelset stadig ud nøjagtig, som det gjorde den dag, han døde for tre år siden. Lige indtil Liva opdager, at nogen har ligget i den redte seng, og Victor samtidig forsvinder fra sit eget klassefoto fra dengang. Victor er ikke blandt dem længere. Men måske er det lige præcis, hvad han er.

Med døden til følge er en gysende fortælling om sorg og savn og om forpligtelsen til at leve videre, også når andre dør.

Forlaget Gutkind

Introfilm

Guide til siden