
Her finder du inspiration til at arbejde med SSF ind i dine fag. Der er rig mulighed for at samarbejde med dit team om relevante temaer, der passer til dine elever. Der er et bredt udvalg til både indskoling, mellemtrin og udskoling.
Læremidler og forløb er fra mitCFU og forskellige interesseorganisationer.
De forskellige kompetenceløft er gratis og for dig, der gerne vil have mere viden om og kompetencer i at undervise i sundhed, seksualitet og familieliv i skolen.
Center for Undervisningsmidler (CFU) afholder kurser og kickoffdage regionalt.
De forskellige ressourcer er for dig, der er optaget af at give børn og unge mulighed for at få viden om og forholde sig til sundhed, seksualitet og familieliv i skolen.
SSF er forkortelsen for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Her kan du få mere viden om, hvad SSF er, og hvordan du kan gøre en forskel i forhold til styrke SSF på din skole.
SSF er noget, I skal være fælles om at løfte på skolen.
Der flytter nye ind på Vitellos vej, og han håber, de har en dreng. Men de har kun en tøs. Det lykkes pigen at lokke Vitello indenfor, og pludselig er de kærester.
Vitello får en klam kæreste handler om Vitello og og hans møde med pigen Kamma, der flytter ind på vejen. Selvom Vitello ikke leger med piger, får han alligevel eftermiddagen til at gå hjemme hos Kamma med leg og småkager. Besøget ender dog meget uventet med, at Kamma giver ham et kys, og de bliver kærester.
Da bogen er indtalt, og den også findes som tegnefilm, er den meget velegnet til at bruge i forhold til at undersøge, hvordan forskellige modaliteter fortæller historien. Eleverne skal derfor arbejde med bogen/filmen flere gange med fokus på henholdsvis billedside, lydside og tekst.
Vejledningen giver et overblik over, hvordan der kan arbejdes med e-bog og film samt det pædagogiske overlay til e-bogen, som anvendes i forhold til teksten.
I arbejdet med e-bogen kan man inddrage elementer af det obligatoriske emne ‘sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab’, fx ift. at eleverne kan tale med om temaerne relationer og følelser, krop og pubertet samt seksualitet.
0.-2. klasse
Dansk
E-bog
Krop og pubertet, Relationer og følelser, Seksualitet
Andre temaer om Krop og pubertet
Tag dine favoritter med dig. Send dine favoritmaterialer til din mail eller en kollega.
Tema: Familieliv, identitet, relationer og følelser
Målgruppe: Mellemtrin og udskoling
Den døde drengs værelse ligger på første sal for enden ad gangen. Når Liva har venner på besøg, er det altid det, de vil se.
Det var der, hendes storebror Victor boede, og bag den lukkede dør ser værelset stadig ud nøjagtig, som det gjorde den dag, han døde for tre år siden. Lige indtil Liva opdager, at nogen har ligget i den redte seng, og Victor samtidig forsvinder fra sit eget klassefoto fra dengang. Victor er ikke blandt dem længere. Men måske er det lige præcis, hvad han er.
Med døden til følge er en gysende fortælling om sorg og savn og om forpligtelsen til at leve videre, også når andre dør.
Forlaget Gutkind