
Her finder du inspiration til at arbejde med SSF ind i dine fag. Der er rig mulighed for at samarbejde med dit team om relevante temaer, der passer til dine elever. Der er et bredt udvalg til både indskoling, mellemtrin og udskoling.
Læremidler og forløb er fra mitCFU og forskellige interesseorganisationer.
De forskellige kompetenceløft er gratis og for dig, der gerne vil have mere viden om og kompetencer i at undervise i sundhed, seksualitet og familieliv i skolen.
Center for Undervisningsmidler (CFU) afholder kurser og kickoffdage regionalt.
De forskellige ressourcer er for dig, der er optaget af at give børn og unge mulighed for at få viden om og forholde sig til sundhed, seksualitet og familieliv i skolen.
SSF er forkortelsen for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Her kan du få mere viden om, hvad SSF er, og hvordan du kan gøre en forskel i forhold til styrke SSF på din skole.
SSF er noget, I skal være fælles om at løfte på skolen.
I Hjertestorm følger vi den 14-årige Viola og den lige så gamle Storm, der begge hvirvles rundt i et virvar af følelser og spørgsmål, mens de oplever den første forelskelse og teenagekroppens forandringer.
Bogen kan læses fra begge ender, og mens Katrine Clante viser os kærlighedshistorien fra Violas synsvinkel, leder Rasmus Bregnhøi os igennem den samme historie, sådan som Storm oplever den.
Romanen har åbenlyse litterære kvaliteter, og eleverne vil elske den, så den kan varmt anbefales til fælleslæsning i litteraturundervisningen i særligt 6.-9. klasse.
Hjertestorm er en anderledes graphic novel med mange forskellige fremstillingsformer og teksttyper. Den æstetiske fiktionstekst om Storm og Violas forelskelse blandes med fakta- og brugstekster om fx forplantning og store filosoffer.
Bogen tager store spørgsmål om forelskelse og kærlighed op og behandler dem både filosofisk, konkret kropsligt og naturvidenskabeligt: Hvad er kærlighed for noget? Hvordan opstår den? Hvorfor føles den så overvældende? Hvad sker der inde i en teenagers krop? Igennem tegneserier, collager, sangtekster, spil og faktatekster m.m. afdækkes, hvordan forelskelsen opleves ens og alligevel så forskelligt.
Der er to pæd. vejledninger til bogen med ideer til, hvordan den kan inddrages i undervisningen.
I arbejdet med bogen kommer man også rundt om obligatoriske emner i ‘sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab’ som fx krop og pubertet, relationer og følelser og seksualitet. Hermed en positiv vinkel på det helt almindelige teenagefølelsesliv.
6.-9. klasse
Dansk
E-bog
Krop og pubertet, Relationer og følelser, Seksualitet
Andre temaer om Krop og pubertet
Tag dine favoritter med dig. Send dine favoritmaterialer til din mail eller en kollega.
Tema: Familieliv, identitet, relationer og følelser
Målgruppe: Mellemtrin og udskoling
Den døde drengs værelse ligger på første sal for enden ad gangen. Når Liva har venner på besøg, er det altid det, de vil se.
Det var der, hendes storebror Victor boede, og bag den lukkede dør ser værelset stadig ud nøjagtig, som det gjorde den dag, han døde for tre år siden. Lige indtil Liva opdager, at nogen har ligget i den redte seng, og Victor samtidig forsvinder fra sit eget klassefoto fra dengang. Victor er ikke blandt dem længere. Men måske er det lige præcis, hvad han er.
Med døden til følge er en gysende fortælling om sorg og savn og om forpligtelsen til at leve videre, også når andre dør.
Forlaget Gutkind