
Her finder du inspiration til at arbejde med SSF ind i dine fag. Der er rig mulighed for at samarbejde med dit team om relevante temaer, der passer til dine elever. Der er et bredt udvalg til både indskoling, mellemtrin og udskoling.
Læremidler og forløb er fra mitCFU og forskellige interesseorganisationer.
De forskellige kompetenceløft er gratis og for dig, der gerne vil have mere viden om og kompetencer i at undervise i sundhed, seksualitet og familieliv i skolen.
Center for Undervisningsmidler (CFU) afholder kurser og kickoffdage regionalt.
De forskellige ressourcer er for dig, der er optaget af at give børn og unge mulighed for at få viden om og forholde sig til sundhed, seksualitet og familieliv i skolen.
SSF er forkortelsen for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Her kan du få mere viden om, hvad SSF er, og hvordan du kan gøre en forskel i forhold til styrke SSF på din skole.
SSF er noget, I skal være fælles om at løfte på skolen.
Kim er god til at bokse, men han hader at bokse. Faktisk er han også ret god til at skrive stil, og han har lige fået et 12-tal, men det burde han nok have holdt for sig selv. Anslaget i billednovellen “Hader, hader ikke” lægger op til en problematisk far-søn-relation, men også et opgør med en boksekultur, hvor der eksisterer særlige normer for det, som man gør. Det er svært for hovedpersonen at være sig selv i den kultur og familie, han er en del af.
Kim føler sig begrænset af de maskuline normer, fordi han hverken får rum til at sørge over tabet af sin mor eller at udfolde sine kunstneriske evner. Han er ikke bare frustreret og vred, men også skamfuld over sit had. De surrealistiske illustrationer understreger elegant hjemmets spændetrøje vha. en tilsnøret boksehandske.
Bogen lægger op til, at eleverne undersøger normerne i Kims verden, men kan også give anledning til, at eleverne forholder sig til, om de selv har oplevet normer, der begrænser deres eller andres muligheder for at leve det liv, de ønsker.
6.-10. klasse
Dansk
E-bog
Familieliv, Identitet, Køn
Andre temaer om Familieliv
Tag dine favoritter med dig. Send dine favoritmaterialer til din mail eller en kollega.
Tema: Familieliv, identitet, relationer og følelser
Målgruppe: Mellemtrin og udskoling
Den døde drengs værelse ligger på første sal for enden ad gangen. Når Liva har venner på besøg, er det altid det, de vil se.
Det var der, hendes storebror Victor boede, og bag den lukkede dør ser værelset stadig ud nøjagtig, som det gjorde den dag, han døde for tre år siden. Lige indtil Liva opdager, at nogen har ligget i den redte seng, og Victor samtidig forsvinder fra sit eget klassefoto fra dengang. Victor er ikke blandt dem længere. Men måske er det lige præcis, hvad han er.
Med døden til følge er en gysende fortælling om sorg og savn og om forpligtelsen til at leve videre, også når andre dør.
Forlaget Gutkind