
Her finder du inspiration til at arbejde med SSF ind i dine fag. Der er rig mulighed for at samarbejde med dit team om relevante temaer, der passer til dine elever. Der er et bredt udvalg til både indskoling, mellemtrin og udskoling.
Læremidler og forløb er fra mitCFU og forskellige interesseorganisationer.
De forskellige kompetenceløft er gratis og for dig, der gerne vil have mere viden om og kompetencer i at undervise i sundhed, seksualitet og familieliv i skolen.
Center for Undervisningsmidler (CFU) afholder kurser og kickoffdage regionalt.
De forskellige ressourcer er for dig, der er optaget af at give børn og unge mulighed for at få viden om og forholde sig til sundhed, seksualitet og familieliv i skolen.
SSF er forkortelsen for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Her kan du få mere viden om, hvad SSF er, og hvordan du kan gøre en forskel i forhold til styrke SSF på din skole.
SSF er noget, I skal være fælles om at løfte på skolen.
I denne serie følger vi Jeppes forvandling fra 12-årig skoledreng til Danmarks yngste dragqueen. Jeppe møder sit store idol Tinus, som er professionel dragqueen, og som introducerer ham til faget og kunstformen. Jeppe identificerer sig som dreng, men han har et andet jeg, Roberta, som udfordrer gængse kønsnormer.
Dokumentaren sætter fokus på normer og idealer vedrørende køn og identitet. Normer er de uskrevne regler, vi har for, hvad der er normalt og rigtigt. Det, som ligger uden for normen, kan blive set som afvigende eller forkert. Personer, der bryder med normerne kan opleve udstødelse, diskrimination og hadforbrydelser. Dokumentaren giver anledning til, at eleverne reflekterer over normer for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt såvel som individuelt perspektiv og lægger op til debat om, hvordan vi kan være med til at ændre på gældende normer.
6. - 9. klasse
Special
TV udsendelse
Identitet, Køn, Krop og pubertet, Normer og idealer, Seksualitet
Andre temaer om Identitet
Tag dine favoritter med dig. Send dine favoritmaterialer til din mail eller en kollega.
Tema: Familieliv, identitet, relationer og følelser
Målgruppe: Mellemtrin og udskoling
Den døde drengs værelse ligger på første sal for enden ad gangen. Når Liva har venner på besøg, er det altid det, de vil se.
Det var der, hendes storebror Victor boede, og bag den lukkede dør ser værelset stadig ud nøjagtig, som det gjorde den dag, han døde for tre år siden. Lige indtil Liva opdager, at nogen har ligget i den redte seng, og Victor samtidig forsvinder fra sit eget klassefoto fra dengang. Victor er ikke blandt dem længere. Men måske er det lige præcis, hvad han er.
Med døden til følge er en gysende fortælling om sorg og savn og om forpligtelsen til at leve videre, også når andre dør.
Forlaget Gutkind