
Her finder du inspiration til at arbejde med SSF ind i dine fag. Der er rig mulighed for at samarbejde med dit team om relevante temaer, der passer til dine elever. Der er et bredt udvalg til både indskoling, mellemtrin og udskoling.
Læremidler og forløb er fra mitCFU og forskellige interesseorganisationer.
De forskellige kompetenceløft er gratis og for dig, der gerne vil have mere viden om og kompetencer i at undervise i sundhed, seksualitet og familieliv i skolen.
Center for Undervisningsmidler (CFU) afholder kurser og kickoffdage regionalt.
De forskellige ressourcer er for dig, der er optaget af at give børn og unge mulighed for at få viden om og forholde sig til sundhed, seksualitet og familieliv i skolen.
SSF er forkortelsen for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Her kan du få mere viden om, hvad SSF er, og hvordan du kan gøre en forskel i forhold til styrke SSF på din skole.
SSF er noget, I skal være fælles om at løfte på skolen.
Dansk dokumentar i to dele. Jeppe er 12 år. Hans største drøm er at blive professionel dragqueen. Hans forældre tager kontakt til Jeppes store idol, dragartisten Tinus de Schunard. For hvad gør man, når ens dreng ikke gider spille fodbold og hellere vil optræde i kjole med lange negle?
I dokumentaren Danmarks yngste dragqueen følger vi Jeppes forvandling fra 12-årig skoledreng til Danmarks yngste dragqueen. Han føler sig mest som Jeppe, men han har også en anden og mere ekstrovert Roberta i sig, som han ikke kan og vil gemme væk. Vi følger Jeppe, da han skal fortælle klassekammeraterne om sit liv som drag (dressed as girl) – og de reagerer helt anderledes positivt end Tinus mange år tidligere oplevede i sin omgangskreds.
I undervisningen kan man blandt undersøge, hvilke udfordringer forældrene har, og hvordan de støtter deres søn? Det er også interessant at sætte fokus på Jeppes store idol Tinus. Hvilken rolle spiller han, og hvorfor havde han det ikke lige så let som Jeppe, da han selv var barn? Spørg jer selv, hvordan I som klasse ville reagere, hvis en klassekammerat havde en drøm om at blive drag? Undersøg også, hvordan drags udfordrer normer og idealer omkring køn, krop og seksualitet før og nu.
Tv-udsendelsen er oplagt til brug i ‘sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab’, og der er udarbejdet både kapitelsæt og pædagogisk vejledning til materialet.
5.-10. klasse
Dansk
TV udsendelse
Køn, Normer og idealer
Andre temaer om Køn
Tag dine favoritter med dig. Send dine favoritmaterialer til din mail eller en kollega.