Skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle i at styrke SSF-undervisningen på skolen
Se hvordan skolebestyrelsen kan være med til at styrke undervisning i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for alle elever på skolen.
Skolebestyrelsen fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed – og skal derfor også sætte fokus på det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab – også kaldet SSF.
- Sæt tilsynet med SSF på dagsordenen til et skolebestyrelsesmøde
- Henvis til videoer om SSF inden mødet, hvor tilsynet er på dagsordenen, https://ssfkompas.dk/om-ssf/faghaefte/ så alle har mulighed for at sætte sig ind i, hvad emnet indeholder.
- Bed elevrepræsentanterne om at forberede sig på emnet – eventuelt ved at tage op i elevrådet forud for skolebestyrelsesmødet, hvordan eleverne oplever undervisningen i SSF.
- Anmod skolelederen om en redegørelse for fx, hvordan undervisningen i emnet er organiseret, hvilke kompetencer, der er på skolen, om samarbejde med eksterne parter, og hvilke undervisningsmaterialer, der gøres brug af.
Når I har fået den nødvendige viden, er det vigtigt med en åben drøftelse af, hvad det fortæller om status på området, og om status er tilfredsstillende.
Tag stilling til, om undervisningen dækker relevante områder og emner, om den er i overensstemmelse med skolens værdier, om den lever op til kravene i bekendtgørelsen, om der er tilstrækkelige kompetencer på skolen, og om skolen i et fornuftigt omfang benytter sig af de muligheder, der er for samarbejde med eksterne parter på området.
Det kan være en god ramme at bruge det skoleudviklingsværktøj, som ligger på ssfkompas.dk til at få overblik og tale om ønsker for udvikling https://ssfkompas.dk/om-ssf/skoleudviklingsmateriale/
Og overvej så, hvad der kan bringe skolen i den ønskede retning. Det kan munde ud i en henstilling til skolelederen om at iværksætte tiltag, og det kan også være, at der skal revideres i principper, ordensregler eller værdiregelsæt. Endelig kan det også være, at der er indsatser, der skal prioriteres i budgettet.
Kontakt den regionale tovholder for information om SSFkompas.dk
- UCN: Henriette Hjelm Hansen hhh@ucn.dk
- VIA: Tine Brock tibr@via.dk
- UCSYD: Mia Lund Hartmann mhar@ucsyd.dk
- UCL: Helle Serup hese@ucl.dk
- Absalon: Mette Bech mebe@pha.dk
- KP: Christina Hellensberg chel@kp.dk