Sundhed

Temaartikel
header-stripes-illustration
Overvej inden læsning
Spørgsmål
Hvad er sundhed?
Spørgsmål
Hvad er vigtigt for børn og unge at lære i relation til sundhed?
Spørgsmål
Hvordan undgår vi at gøre sundhed til udelukkende et individuelt anliggende?
Previous
Next

Intro

Sundhed og trivsel er det ene af to kompetenceområder i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) og derfor noget, der skal ind i undervisningen. I 2019 blev der foretaget en evaluering af SSF, som konkluderede, at skolerne generelt har et større fokus på netop sundhed og trivsel end på det andet kompetenceområde køn, krop og seksualitet. Men evalueringen viser samtidig, at mange elever mangler viden om, hvordan de selv kan bidrage til at højne deres sundhed (Als-research, 2019, s. 11). 

Fra forebyggelse af sygdom til fremme af sundhed

Faghæftet i SSF baserer sig på et bredt og positivt sundhedsbegreb. Det har sin rod i WHO’s definition af sundhed som: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom, smerter eller andre skavanker.” (WHO, 1948). Det positive betyder, at sundhed ikke betragtes udelukkende som fravær af sygdom, men også som livskvalitet, velvære og trivsel både fysisk, psykisk og socialt (læseplanen for SSF, s. 5). Det brede betyder, at der er fokus på både livsstil og levevilkår. Det brede og positive sundhedsbegreb går fra et traditionelt sundhedsfagligt fokus på forebyggelse af sygdom til et fokus på fremme af sundhed

WHO’s definition er siden blev udfoldet med en understregning af, at sundhed vedrører alle dele af menneskers liv: ”Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de til daglig lærer, arbejder og elsker. Sundhed skabes ved at yde omsorg for sig selv og andre, ved at tage beslutninger og være herre over livsvilkår og ved at sikre, at det samfund, man lever i, skaber betingelser, som giver alle mulighed for at opnå sundhed. (Skolesundhedsarbejde, 2011, s. 15). 

Model: Det brede og positive sundhedsbegreb 

 

Handlekompetence

SSF har elevernes handlekompetence som dannelsesideal, og det betyder, at undervisningen i SSF skal sigte mod, at de får mulighed for at reflektere over deres egen sundhed og bliver i stand til at handle og træffe valg på et velinformeret og reflekteret grundlag. Det er derfor ikke vores underviseropgave at fortælle, hvad de skal gøre, eller hvad der er godt og skidt for den enkelte elev, men at skabe en ramme for, at eleverne kan undersøge og reflektere sammen med andre. Ifølge Bjarne Bruun Jensen er der disse fem komponenter i undervisning, der fremmer handlekompetence (Jensen, 2005): 

  • Indsigt – en bred, positiv og handlingsrettet forståelse af sundhed, herunder indsigt i effekter, årsager og forandringsstrategier inden for det sundhedsmæssige område.
  • Engagement – lyst og motivation til at involvere sig i forandringsprocesser med henblik på at fremme egen eller andres sundhed.
  • Visioner – evne til at tænke kreativt og visionært, herunder også at lade sig inspirere fra andre scenarier.
  • Handleerfaringer – erfaringer med konkret at indgå individuelt og kollektivt i forandringsprocesser, herunder at bearbejde og overvinde opståede barrierer.
  • Kritisk sans – evnen til ikke at tage alle budskaber for pålydende og i stedet drage egne konklusioner og tage beslutninger.

Livsstil og levevilkår

Et vigtigt aspekt i at fremme sundhed er, at sundhed betragtes som udtryk for både den enkeltes livsstil og dermed den enkeltes gode og dårlige vaner, valg og handlinger. Men også med blik for de mønstre, faktorer og strukturer, som i høj grad er med til at påvirke vores sundhed. Det er vigtigt at have blik for både livsstil (den selvvalgte måde at prioritere fx tid og penge på) og levevilkår (givne omstændigheder som fx geografi, relationer, kontekst og begivenheder), da det er nærliggende at pålægge os selv eller andre skyld, hvis vi betragter sundhed som udelukkende udtryk for individuelle valg og livsstil.

Med det brede og positive sundhedsbegreb in mente forstås sundhed altså langt bredere end blot at spise sundt og undgå at ryge. Men KRAM-faktorerne – Kost, Rygning, Motion og Alkohol – er stadig væsentlige faktorer i en sund livsstil. Nogle gange bliver et S tilføjet for at understrege betydningen af seksuel sundhed. 

KRAM-faktorernes positive eller negative indvirkning på sundheden og levealderen er vel belyst i flere undersøgelser. Målt på dødsfald er det 8 % af alle dødsfald i Danmark, der er relateret til for meget mættet fedt eller for lidt frugt og grønt (K). 24 % af alle dødsfald er relateret til rygning (R). 5 % af alle dødsfald er relateret til et stort indtag af alkohol (A). Og 7-8 % af alle dødsfald i Danmark er relateret til for lidt motion (The Danish Health Examination Survey).

Ulighed i sundhed

Sundhedsvaner hænger i høj grad sammen med blandt andet køn, etnicitet, seksuel orientering, handicap, alder, social baggrund, uddannelse og indkomst. Vi ved fx, at mennesker med kort eller ingen uddannelse er mere tilbøjelige til at ryge, have usunde kostvaner og have fysisk hårdt arbejde. 

Køn er en faktor, der har stor betydning for sundhed. Kvinder vurderer generelt set, at de har et ringere psykisk og fysisk helbred end mænd. Til gengæld lever mænd 3-13 år kortere end kvinder, fordi de er mindre tilbøjelige til at opsøge læge, når de oplever symptomer på sygdom. I undersøgelser bliver der peget på en række faktorer, som kan være udslagsgivende i forhold til dette. Der bliver fx peget på de normer, som forskellige grupper er en del af, og som er med til at påvirke deres valg. Fx kan mænd opleve, at de skal leve op til maskulinitetsidealer om at være ”stærke”, og derfor går de ikke til læge. 

Der er en række grupper i samfundet, der er særligt udsatte, eksempelvis etniske minoritetsgrupper og LGBTQ+-personer. Begge grupper oplever generelt ringere sundhedstilstand både psykisk og fysisk, selvom der selvfølgelig er store variationer inden for begge grupper. Dette skærper blikket for den stress og udsathed, der kan være forbundet med at være minoritet i samfundet, fx fordi den diskrimination og stigma, som minoriteter kan opleve, er med til at påvirke deres generelle sundhed og trivsel (www.sundhed.dk og www.LGBTsundhed.dk). 

Børn og unges mentale sundhed og trivsel

Flere og flere børn og unge mistrives psykisk, og der er en stigning i diagnoser og psykiske lidelser blandt børn og unge. Flere undersøgelser viser, at mange børn og unge føler sig ensomme, har angst, har stress, begår selvskade, har selvmordstanker og i det hele taget oplever, at de skal leve op til en mængde krav, som presser dem. Det er både piger og drenge, der oplever dette, men der er en overvægt af piger. Der er derfor god grund til at arbejde med psykisk sundhed, og her er det ligeledes vigtigt at tage udgangspunkt i det brede og positive sundhedsbegreb, så årsager, handlinger og løsningsmuligheder ikke gøres til et individuelt anliggende, der kan presse den enkelte unge yderligere (Den Nationale Sundhedsprofil og Børns Vilkår)

Det er nærliggende, at der etableres et samarbejde i skolen, der går på tværs af fag, faggrupper samt skole og hjem i det sundheds- og trivselsfremmende arbejde, og det er oplagt at bruge SSF som udgangspunkt for dette samarbejde, jf. WHO’s understregning af at sundhed er noget, der vedrører alle aspekter af livet. Undersøgelserne fra Børns Vilkår viser også, at årsagerne til børn og unges mentale mistrivsel ikke kan placeres ét sted, men at den derimod er udtryk for, at de oplever pres fra mange fronter: skole, hjem, venner, sociale medier mv. 

Seksuel sundhed 

I læseplanen for SSF anbefales det, at man kobler de videns- og kompetenceområder, der indgår i SSF, da krop, køn og seksualitet hænger tæt sammen med sundhed og trivsel. Der er dog også en mere direkte kobling i arbejdet med seksuel sundhed. Dette er også i god overensstemmelse med, at der i læseplanen lægges op til at tage udgangspunkt i sundhedsområder, der er særligt relevante for børn og unge. Det brede og positive sundhedsbegreb i relation til seksuel sundhed betyder, at en sund seksualitet ikke kun skal forstås som fravær af fx sexsygdomme, uønsket graviditet og seksuelle overgreb. Det er også alt det, som er berigende og lystfyldt for den enkelte.

Spørgsmål til refleksion
Klik her
Spørgsmål
Hvordan vil du koble sundhed og trivsel med køn, krop og seksualitet i undervisningen?
Spørgsmål
Hvordan kan du styrke elevernes bevidsthed om, at de selv kan påvirke deres sundhed, samtidig med at sundhed ikke reduceres til et spørgsmål om individuelle livsstilsvalg?
Spørgsmål
Hvilke muligheder ser du i at tilføje S’et til KRAM i arbejdet med sundhedsfremme?
Previous
Next

Til videre læsning

Mine favoritter

Online Kommunikation

Målgruppe

Fag

Type

Tema

Del favoritter på mail

Tag dine favoritter med dig. Send dine favoritmaterialer til din mail eller en kollega.

Introfilm

Guide til siden