Intro

Seksualitet er en del af alle menneskers udvikling, trivsel og dannelse, og derfor er det også relevant i skolens arbejde og hverdag – ikke mindst i seksualundervisningen. 

Det er ikke først, når vi fylder 14 (eller 15 eller 16), at vi vågner en morgen, og er blevet til seksuelle væsener. Udviklingen sker fra vi undfanges. Vi ser, at børn leger og lærer med afsæt i kroppen, og har en helt naturlig nysgerrighed på krop, følelser og reproduktion. Børns seksualitet kommer til udtryk på forskellige måder på forskellige alderstrin, og den adskiller sig markant fra den voksnes seksualitet, for den er sansebaseret, diffus og ikke-rettet mod nogen eller noget.

Seksuel sundhed og trivsel

Seksuel trivsel og sundhed kan påvirke den generelle sundhed og trivsel, og den generelle sundhed og trivsel kan påvirke den seksuelle sundhed og trivsel. Og seksualitet er langt bredere og mere mangfoldig, end hvad vi ofte tillægger ordet. Det ses i WHO’s definition på seksualitet: 

”Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vores erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må seksuel helse også være en menneskeret.” 

Ifølge WHO’s definition har alle mennesker en seksualitet, men seksualitet kommer forskelligt til udtryk hos alle mennesker, og kan have en større eller en mindre betydning. 90% af voksne danskere angiver, at det er vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt at have et godt sexliv. Men der er hele 19% i aldersgruppen 15-24-årige, som ikke har oplevet seksuelle behov indenfor det seneste år. En mindre andel af disse definerer sig som aseksuelle, hvilket betyder, at de ikke oplever at have seksuel lyst. Seksualundervisningen skal kunne rumme alle disse seksuelle udtryksformer og behov, og vi skal som undervisere  passe på med at antage, at alle unge har en stor sexlyst og et aktivt seksualliv. 

Reproduktion og lyst

Tidligere så man på seksualitet som et spørgsmål om biologiske drifter med et mål om reproduktion. Det har igennem historien været anset som syndigt og forkert at have sex med andre formål end reproduktion, og særligt pigers/kvinders seksualitet har været – og er stadig i nogle kontekster – forbundet med kontrol, skyld og skam. Med bl.a. udbredelsen af hormonel prævention og kunstig befrugtning er fokus skiftet fra reproduktion til seksualitetens lystfyldte sider. Selvom reproduktion selvfølgelig stadig fylder meget for mange mennesker. Det kan være en god idé i seksualundervisningen delvist at adskille reproduktion og sex tematisk, da en tæt sammenkobling nemt kommer til at reducere sex til et spørgsmål om at få børn.

Flydende seksualitet

I dag ser man fagligt på seksualitet i et bio-psyko-socialt og kulturelt perspektiv, og anerkender dermed, at seksualitet er meget mere end biologi. Seksualitet er både følelser, adfærd og fantasi, og seksualiteten anses som en foranderlig og flydende størrelse, der kan ændre karakter og udtryk gennem hele livet og i forskellige relationer og kontekster. 

En vigtig tendens som seksualitetsforskningen peger på er, at seksuel adfærd, seksuel fantasi og seksuel identitet ikke nødvendigvis er overensstemmende. Det vi gør, det vi oplever og det vi er, er altså tre forskellige ting. Det betyder f.eks., at unge som er eksplicit seksualiseret i deres udtryk og selvforståelse, ikke nødvendigvis har erfaringer med sex. Eller, at unge sagtens kan definere sig som heteroseksuelle, samtidig med at de fantasier om eller har sex med eget køn.    

LGBTQ+

Seksualitet bliver ofte brugt synonymt med seksuel orientering, altså det eller de køn, som man orienterer sig mod i forhold til seksuel lyst og/eller romantisk kærlighed. LGBTQ+ står for Lesbisk, Gay (bøsse), Biseksuel og Transkønnet. Plusset repræsenterer alle øvrige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter såsom interkønnet, aseksuel, queer, panseksuel m.v. I LGBT+ Danmarks omfattende ordbog, kan du finde en komplet liste over kategorier og betegnelser, der indgår i LGBTQ+.

Mangfoldighed i klassen

Seksualitet ser forskellig ud for forskellige mennesker, og derfor kan man ikke basere undervisningen på egne antagelser eller erfaringer. Hvis man skal favne den mangfoldighed, som er i en klasse med 25 elever, er man nødt til at basere undervisningen på en antagelse om, at alle seksuelle præferencer potentielt er repræsenteret. Dette skal selvfølgelig afstemmes med klassetrin og den konkrete klasse. Det vil sige, at hvis man f.eks. underviser en 8. kl. om sex, kærlighed, forelskelse, parforhold m.v., så vil der potentielt være elever til stede, som:

• Har mange forskellige erfaringer, fantasier og seksuelle tændingsmønstre. 
• Ikke har erfaringer med sex.
• Har set porno – dette gælder stort set alle elever i udskolingen. 
• Er både hetero- homo- og biseksuelle, også selvom de ikke er åbne om det. 
• Ikke oplever lyst til sex eller romantisk tiltrækning. 
• Oplever skyld, skam, forbud og kontrol i forhold til deres seksualitet og sexliv.