Mellemtrin

Hvorfor bliver folk skilt? Er det min skyld? Er vi stadig en rigtig familie? Hvad gør jeg, hvis de skændes? Hvor skal jeg bo?
Denne bog takler de svære følelser, som børn kan sidde med, når deres forældre går fra hinanden, og den sætter samtidig lys på alle de praktiske omstændigheder, der kan være ved en skilsmisse. På en enkel og empatisk måde tager bogen børnenes tanker og usikkerheder alvorligt og giver svar på de ting, som det kan være svært at spørge om. Bogen behandler også tiden efter skilsmissen, når den nye tilværelse er blevet hverdag, og børnene måske har to hjem, som de skal pendle mellem, og hvor familien måske udvides med nye bonus- eller papforældre og nye søskende.

Forlaget Turbine