I vores samfund deles mennesker traditionelt op i to grupper, henholdsvis mænd og kvinder. Men denne binære kønsforståelse debatteres og udfordres i disse år, og flere vælger at se på køn ud fra flere perspektiver. Udover det genitale (biologiske) køn kan man tale om det oplevede køn, det sociale køn og det samfundsskabte køn. Tanker om, at det enkelte individ blandt andet udvikler sin kønsidentitet i en form for vekselvirkning med kønsnormerne i samfundet, er interessant for skolen og rejser spørgsmål som: Hvad er køn, og hvordan er køn forbundet med identitet? I folkeskolen er køn og identitet relevante emner både som indhold i undervisningen og som noget, som vedrører og har betydning for alle deltagere i denne undervisning – noget, vi gør. Temanummeret vil belyse begreberne køn og identitet og komme med bud på, hvordan vi som skole kan favne de muligheder og udfordringer, som debatten og de nye perspektiver rejser.

I dette tidsskrift kan du læse følgende:

Tekla Canger: Kønsbevidst pædagogik – hvad, hvorfor og hvordan? 

Laura Østergaard Bussenius: Hunedderkopper og Håndkøbsdamer – et normkritisk blik på litteraturlæremidler

Dorthe Staunæs: Nærmere en kønsklog skole

Sanni Nimb og Ida Flörke: Køn og identitet i det danske sprog

Ann Elisabeth Knudsen: Hjernenes betydning for udvikling af køn og identitet

Line Anne Roien, Venka Simovska og Christian Graugaard: Seksualundervisning i grundskolen

Karin Cohr Lützen: Komoseksualitet og identitet

Kristina Malmer Rasmussen: Inklusion og eksklusion af drengene 

Udgivelsesår: 2022