Bliv klar til uge 6
Kursus i SSF for ressourcepersoner
SSF er obligatorisk og vigtigt for eleverne, også på specialområdet. Men hvordan kan vi lykkes med det – både i egne klasser og på skoleniveau?
På kurset får I muligheden for at arbejde med viden om køn, krop og seksualitet i forhold til jeres elevgrupper. I kommer også til at arbejde med udvalgte tematikker, øvelser og læremidler.
Kurset er tilrettelagt i vinterperioden, så I i god tid inden Uge Sex kan bruge kurset til at planlægge og sparre om Uge Sex på jeres skole.
I får:
· indsigt i faghæftets mål og indhold
· viden om læremidler til undervisningsbrug der er målrettet specialområdet
· Input til planlægning af Uge Sex
· indsigt i udvalgte temaer i SSF
· erfaringer med eksemplariske opgaver og øvelser til brug i SSF
· viden om at vejlede kolleger, ledelse og elever om tematikker relateret til SSF.
Formen vil veksle mellem oplæg, ideudveksling, øvelser og didaktisk dialog.
I behøver ikke have erfaring med SSF, men I har ambitioner med jeres SSF-undervisning og er klar til at afprøve noget i praksis mellem de to undervisningsgange.
Kurset retter sig mod alle fag og klassetrin og både mod lærere og pædagoger. Kom meget gerne flere fra samme skole, så I kan hjælpe hinanden med at udvikle SSF og Uge Sex på jeres skole.
Fakta
Kursus i SSF for ressourcepersoner
Tid: 12 timer kursusgangene
Dato: 14. januar og 28. januar
Sted: Roskilde
Pris: Gratis
Målgruppe: Tovholdere, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker i specialtilbud
Primært henvendt til folkeskolen
Tilmelding: Tilmeldingslink