Køn og sprog
Selvom vi ikke altid tænker over det, er der en sammenhæng mellem sprog og hvordan, vi forstår køn. Vores sprog er nemlig det, man kan kalde for ”kønnet”. Det vil sige, at sproget indeholder ord og udtryk, der både er skabt af og som skaber forventninger til eller stereotyper om kønnene. Det kan være udtryk som ”pigesur” og ”tøsedreng”, men der findes også mere skjulte eksempler. Klassen kan bruge videoerne på denne side til at arbejde med, hvordan vi bruger og påvirkes af kønnede udtryk – og hvad det kan have af betydning for, hvordan vi behandler og opfatter os selv og andre
SPIL - kønner du ordet?
Videoer
Billig, dulle, letpåklædt
Har du nogensinde hørt en dreng blive kaldt for ”billig”, ”dulle” eller ”letpåklædt”? Selvom du måske har, er det langt hen ad vejen piger og kvinder, der bliver kaldt de ting. Kan du komme i tanke om nogle lignende ord, som bruges om drenge eller mænd?
Bøsserøv, svans, røvpuler, løse håndled
Ord bruges nogle gange til at udskamme personer. Snak fælles på klassen om hvad det vil sige at ”udskamme”. I denne video er der nogle udtryk, der netop bliver brugt til at udskamning. Når man bliver kaldt ord, som dem der er i videoen, vil man ofte gøre meget for at undgå at blive kaldt dem igen. På den måde, kan det være med til at påvirke vores adfærd. Måske vil man som dreng bevidst gøre ting, der er ”drengede” eller ”mandlige”, selvom det måske ikke er det, man inderst inde har lyst til. Og hvordan tror I, det som homoseksuel føles, når ”bøsse” og lignende ord bruges på en negativ måde?
Far, mor, børn
Mange kommer fra en familie med en far, en mor og et barn eller flere børn. Men der findes også andre slags familier, hvor der ikke er en mor og en far. I nogle familier er der to fædre, i andre er der to mødre. Har I prøvet at lege far, far og børn eller mor, mor og børn i stedet for far, mor og børn? Prøv legen, og bagefter kan I snakke om, hvordan I spillede rollerne.
Formand, forkvinde, forperson
I det danske sprog er der langt flere ord, der slutter på ”-mand” end ord, der slutter på ”-kvinde”. Det betyder blandt andet, at der er mange kvinder, der i deres arbejde bliver kaldt for noget med ”-mand” i stedet for ”-kvinde”. Det hedder jo for eksempel ”brandmand”, ligesom en person, der arbejder med videnskab, hedder en ”videnskabsmand”. Hvor mange ord, der slutter på ”-mand” kan du komme på i forhold til ord, der slutter på ”-kvinde”? Og hvorfor tror du, der er flere ord, der slutter på ”-mand” end ”-kvinde”?
Han, hun, hen
Mange bliver kede af det, når de bliver tiltalt ved et køn, de ikke har. Og nogle gange kan man ikke vide, hvilket køn en person har. Derfor kan man nemt komme til at sige ”han” til en, der er pige eller måske hverken pige eller dreng, ligesom man kan sige ”hun” til en, der er dreng eller måske hverken dreng eller pige. Snak på klassen om, hvad man kan gøre for at undgå at omtale nogen ved et køn, de ikke har.
He, she, they, them
I videoen bruges udtrykket ”nonbinær” til at beskrive personer, man bl.a. kan omtale ved at sige ”they” eller ”them” i stedet for ”he” eller ”she”. Læs definitionen af ”nonbinær” på LGBT+ Danmarks hjemmeside. Synes I, det giver mening at bruge ”they” eller ”them” til at beskrive personer, man ikke kender kønnet på, uanset om de er nonbinære eller ej? Hvorfor/hvorfor ikke? Findes der tilsvarende ord man kan bruge på dansk – hvad med de/dem, eller hen?
Hr., fru, frøken
Tidligere brugte man i Danmark “hr.”, ”fru” og ”frøken” meget mere, end man gør i dag. Dengang var det særligt vigtigt om en kvinde var gift eller ej, og derfor skildrede man mellem ”fru” (gift) og ”frøken” (ugift), mens mænd blev kaldt ”hr” uanset om de var gift eller ej. Giver det mening stadig at bruge de betegnelser i dag, synes I, og på den måde også skelne mellem gifte og ugifte kvinder? Hvorfor/hvorfor ikke? Og hvorfor, tror I, man i dag generelt går mindre op i, om kvinder er gifte eller ej, end man gjorde tidligere?
Husmor, delefar, weekendfar
I denne video præsenteres udtrykkene ”husmor”, ”delefar” og ”weekendfar”. Hvorfor tror I, vi har brugt og stadig bruger ”husmor” om kvinder, mens ”husfar” om mænd ikke er udbredt? Og modsat: Hvorfor taler vi ikke om ”delemor” og ”weekendmor”?
Hysteri
I videoen bliver det beskrevet, at hysteri er gået fra at være noget, der blev anskuet som en lidelse eller en sygdom hos kvinder til ikke længere at være en sygdom. Hvad tror I den gamle opfattelse af, at det kun var kvinder, der kunne blive hysteriske har haft på nutidens opfattelse af, hvem man kalder hysterisk?
Karrierekvinde kariieremand
Udtrykket ”karrierekvinde” er blevet mere udbredt over de seneste årtier. Det kan ses som et tegn på, at flere kvinder fokuserer på deres karriere. Men det kan også ses som et tegn på, at det ikke altid har været sådan. Før det at være en ”karrierekvinde” blev udbredt, arbejdede mange kvinder hjemme og fokuserede på det huslige arbejde, mens mændene arbejdede ude og fokuserede på deres karriere. På den måde var der en opdeling mellem, hvad man lavede og arbejdede med alt efter, hvilket køn man havde. Hvordan oplever I, det forholder sig i dag?
Køn, sex, gender
På dansk sker der mange misforståelser, når vi taler om køn. En del af årsagen kan ligge i, at vi ikke har særlig mange ord for det, vi taler om. Det ender derfor ofte ud i misforståelser, eller at man taler forbi hinanden. Hvor det danske sprog kun har ét ord, ”køn”, har det engelske sprog med ”sex” og ”gender” to forskellige ord for køn. Hvilke fordele eller ulemper tror I der kan være ved, at have ét ord, ”køn”, versus at have to ord ”sex” og ”gender”? Hvorfor?
Larsen, Larsdatter
I Island får man typisk stadig sin fars navn til efternavn. Så hvis ens far hedder Magnús, og man officielt bliver født som dreng, kommer man typisk til at hedde ”Magnússon” til efternavn. Hvis man officielt bliver født som en pige, vil man typisk hedde ”Magnúsdottir” – altså, ”Magnusdatter”. I 2019 blev det lovligt for non-binære (personer, som hverken er drenge/mænd eller piger/kvinder) i Island at slutte deres efternavn på ”-bur”, hvilket betyder noget i retning af ”barn af”. På den måde kan man f.eks. hedde ”Magnúsbur” – altså, ”barn af Magnús”, som derfor ikke siger noget om personens køn. Hvad synes I om det? Og hvad synes I generelt om at have navne, der ikke siger noget om en persons køn?
Luder, player
Hvis nu ”player” kan forstås mere positivt end ”luder”, kan du så komme i tanke om et eller flere ord, der beskriver en seksuelt aktiv dreng eller mand på en negativ måde? Og hvad kan man blive kaldt, hvis nu man ikke er seksuel aktiv, og er det positivt eller negativt? Hvorfor/hvorfor ikke?
Machomand, tudeprins
Vi har alle forestillinger om, hvordan man bør være alt efter, om man er en dreng eller pige. Tænk over og nedskriv alle de ting du forbinder med at være macho. Er det en positiv eller negativ ting at blive kaldt for macho eller en ”machomand”? Hvorfor? Er det en positiv eller en negativ ting at blive kaldt for en ”tudeprins”? Hvorfor?
Tøsedreng, drengepige
Er det en god eller dårlig ting at blive kaldt for drengepige, hvis man er en pige? Er det en god eller dårlig ting at blive kaldt for en tøsedreng, hvis man er en dreng? Snak på klassen om, hvorfor I tror, det er sådan.
Ven, veninde
Mange drenge er måske ikke vant til at blive kaldt for ”veninde”, fordi det typisk er piger, der bliver kaldt det. Derimod kaldes piger nogle gange for ”ven”, da ”ven” opfattes mere neutralt eller inkluderende end ”veninde”. Hvordan tror I, det kan være? Tror I, at man i fremtiden kan kalde drenge for ”veninde”, ligesom piger i dag kan kaldes ”ven”?
Lydfiler
I det følgende er der en række lydklip. Hver lydklip handler om et bestemt ord. Til lydklippene er der nogle spørgsmål, du kan arbejde med. Tænk over om du kan genkende nogle af ordene fra videoerne.
12-talspige
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvordan, det siges? I så fald: Hvordan?
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvem, der siger det? I så fald: Hvordan?
- Hvad betyder det at være en ”12-talspige”?
- Er det en god eller en dårlig ting at blive kaldt for ”12-talspige”? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvorfor tror du, man siger ”12-talspige” og for eksempel ikke ”12-talsdreng?”
Bøsse
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvordan, det siges? I så fald: Hvordan?
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvem, der siger det? I så fald: Hvordan?*
- Er det at blive kaldt for “bøsse” en negativ ting? Hvorfor / hvorfor ikke?
- Kan du komme i tanke om ord der også betyder”bøsse”, der typisk har en mere positiv betydning? I så fald: Hvilke? Hvis ikke du kan, hvorfor tror du så, det forholder sig sådan?
- Hvordan tror du, at brugen af udtryk som “bøsse” kan være med til at påvirke vores opfattelse af, hvordan drenge/mænd bør være?
- Hvordan tror du, at den negative brug af udtryk som ”bøsse” kan være med til at påvirke en generel opfattelse af det at være homoseksuel? Og hvad tror du, det kan betyde for homoseksuelle selv?
Diva
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvordan, det siges? I så fald: Hvordan?
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvem, der siger det? I så fald: Hvordan?
- Hvad betyder det at være en ”diva”?
- Er det enten en god eller en dårlig ting at blive kaldt for ”diva”? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvem bliver kaldt for ”diva”? Er det mest drenge/mænd eller piger/kvinder, der bliver kaldt det? Og hvorfor tror du, det er sådan?
- I ordbogen står der, at en ”diva” er enten en sangerinde eller skuespillerinde – altså, en kvinde. Kan du komme i tanke om udtryk, hvis betydning minder om ”diva”, som typisk bruges om drenge/mænd?
Drengerøve
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvordan, det siges? I så fald: Hvordan?
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvem, der siger det? I så fald: Hvordan?
- Hvad er en ”drengerøv” ifølge dig?
- Er det en god eller en dårlig ting at blive kaldt for ”drengerøv”? Hvorfor?
- Kan du komme i tanke om tilsvarende ord, der typisk bruges om piger/kvinder? I så fald: hvilke?
- Hvordan tror du, vores brug af ordet ”drengerøv” kan være med til at påvirke vores tanker om, hvordan drenge og mænd bør være?
Feminist
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvordan, det siges? I så fald: Hvordan?
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvem, der siger det? I så fald: Hvordan?
- Hvad betyder det at være ”feminist”?
- Er det en god eller dårlig ting at blive kaldt for ”feminist”? Hvorfor?
- Tænker du, der er flest piger/kvinder eller drenge/mænd, der betegner sig selv som ”feminister”? Hvorfor tror du, det er sådan?
Husmor
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvordan, det siges? I så fald: Hvordan?
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvem, der siger det? I så fald: Hvordan?
- Hvad betyder det at være ”husmor”? Brug gerne Google hvis du ikke kender ordet.
- Er det enten en god eller dårlig ting at blive kaldt for ”husmor”? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvorfor tror du, det hedder ”husmor” og ikke ”husfar”?
- Kender du udtryk med lignende betydning, der bruges om mænd? I så fald: Hvilke? Hvis ikke du gør, hvorfor tror du ikke, det er udbredt med sådan et udtryk om mænd?
Kælling
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvordan, det siges? I så fald: Hvordan?
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvem, der siger det? I så fald: Hvordan?
- Hvem bliver kaldt for ”kælling”? Og hvem kalder andre ”kælling”?
- Er det altid en negativ ting at blive kaldt for ”kælling”? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvordan tror du, at brugen af ordet “kælling” er med til at påvirke vores opfattelse af, hvordan man må være, og hvad man må gøre og sige?
Luder
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvordan, det siges? I så fald: Hvordan?
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvem, der siger det? I så fald: Hvordan?
- Hvordan og hvornår har du hørt ”luder” blive sagt?
- Hvordan tror I, det påvirker en person at blive kaldt for ”luder” eller et lignende udtryk? Kommer det an på, hvem der siger det, og hvordan de siger det? I så fald: Hvordan?
- Hvordan tror du, at brugen af ordet “luder” er med til at påvirke vores opfattelse af, hvordan særligt piger og kvinder bør opføre sig, når det handler om tøj og at være seksuel aktiv?
Player
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvordan, det siges? I så fald: Hvordan?
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvem, der siger det? I så fald: Hvordan?
- Er det en god eller dårlig ting at blive kaldt for ”player”? Hvorfor?
- Kan du komme i tanke om lignende ord, der bruges om piger/kvinder, der har flere, skiftende partnere? Eller bruger man andre udtryk, som er mere negative? I så fald: Hvorfor tror I det?
- Tror du, piger og drenge bliver påvirkede af den måde vi taler om seksualitet på? Hvordan? Kan man for eksempel få lyst til at fremstå på en bestemt måde, eller ikke at fremstå på en bestemt måde?
Queer
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvordan, det siges? I så fald: Hvordan?
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvem, der siger det? I så fald: Hvordan?
- Kender du udtrykket ”queer”? I så fald: Hvad betyder det ifølge dig? Hvis ikke: Brug gerne Google til at finde ud af, hvad det kan betyde.
- Er det en god, dårlig eller neutral ting at blive kaldt for ”queer”?
- Kan du komme tanke om udtryk, der minder om ”queer”? I så fald: Hvilke?
- Hvordan tænker du, at vores måde at tale om det at være queer på kan være med til at påvirke vores opfattelser af netop det at være queer?
Transkønnet
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvordan, det siges? I så fald: Hvordan?
- Forstår du ordet forskelligt alt efter hvem, der siger det? I så fald: Hvordan?
- Hvad betyder det, at nogen er ”transkønnet”?
- Hvordan forstår du det at være ”transkønnet”? Er det en god, dårlig eller neutral ting?
- Hvordan tror du, vores måde at omtale transkønnede på har betydning for, hvordan det er at være transkønnet?
- Tror I, at andre googler ordet ”transkønnet” som I har gjort, inden de bruger det, og sætter sig ind i transkønnedes personers oplevelse af at være transkønnet?
- Hvordan tror du, at vores omtale af transkønnede har indflydelse på en generel opfattelse af det at være transkønnet?
