Mellemtrin, udskoling

Tema: Trivsel, venskab, drenge, rummelighed, hyperaktivitet, klassedynamik
Målgruppe: Mellemtrin, udskoling

“En rørende og velskrevet roman, som giver et indblik i, hvordan to drenges venskab udfordres … Historiens styrke ligger i, at den ikke vælger side og nævner mulige diagnoser, men i stedet viser kompleksiteten i et venskab og rammer noget universelt om det at vokse op … Anbefales både til PLC og til børnebiblioteket” – Dorthe Grønbæk, DBC

Kender du det, at din bedste ven siden nulte begynder at undgå dig? Eller tværtimod være alt for meget? Det gør Karl og Johs. På hver deres måde. ’Som sand i Sahara’ er en ærlig fortælling om et udfordret venskab, hvor den ene kan se, hvad der er galt, den anden slet ikke: Karl vil gerne vælte verden sammen med Johs, som de altid har gjort og Johs vil egentlig gerne være loyal overfor sin ven, men det kan tilsyneladende slet ikke lade sig gøre, hvis man også gerne vil være venner med resten af klassen. Og billedskønne Karla My.

Line Leonhardt er forfatter og bl.a. også leder af læse- og litteraturfestivalen LØVEHJERTE. Hun er mindst lige så hyper som den ene af drengene i Som sand i Sahara Karl så det kan slet ikke lade sig gøre at fortælle om alt, hvad hun ellers har læst, lavet og skrevet. Men et troværdigt kendskab til en kaotisk, besværlig og kærlig måde at være i verden på, dét har hun!

Jensen & Dalgaard